Alle gravide i Danmark tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser, for at graviditeten kan forløbe bedst muligt for mor og barn. Undersøgelserne hos lægen er gratis og indgår i et samspil med kontrol hos jordemoder.
Graviditetstest kan udføres i klinikken ved aflevering af urinprøve.
Er du gravid, så kontakt os snarest for at planlægge graviditetsundersøgelserne. Undersøgelserne i klinikken foregår i uge 8-10, uge 25 og uge 32. – Du skal endvidere have foretaget efterfødselsundersøgelse 8 uger efter du har født.
Husk altid vandrejournal og urinprøve (eller en fyldt blære) til graviditetsundersøgelserne.
Vitamin og kosttilskud før og under graviditeten:
- Folinsyre 400 mikrogram daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 mdr. inde i graviditeten.
- Jerntilskud 40-50 mg daglig fra uge 10 – eller senest fra uge 18. Jern skal opbevares utilgængeligt for børn. Jern i multivitamin medregnes ikke. Jerntilskudet tages mellem måltiderne og samtidig indtagelse af c-vitamin fex. i form af juice øger absorptionen.
- Vitamin D tilskud 10 mikrogram = 400 IU daglig i hele graviditeten
- Calciumtilskud – Hvis der ikke indtages mælkeprodukter anbefales tilskud med calcium svarende til 500 mg daglig.
- Calciumindtaget er sikret ved indtagelse af ½ liter mælkeprodukt dagligt.
- Rygestop – eventuelt henvisning til rygestop hvis det ønskes.