Konsultationer

Klinikken tilbyder følgende konsultationer:

Fysisk konsultation: Her møder du op i klinikken og ser en læge/sygeplejerske eller jordemoder. En konsultation varer 15 minutter og særlige konsultationer kan efter lægens vurdering vare 30 minutter. Har du fået en akut tid, skal du forberede dig på, at der kan være ventetid.

Videokonsultation: En videokonsultation foregår via appen "Min læge", som du finder på forsiden under nyttige links. Ikke alle typer konsultationer kan laves som videokonsultation, og du skal derfor ringe til os først og booke en tid til videokonsultation. Se mere om videokonsultation her.

Telefonkonsultation: Fra klokken 8-9 hver morgen på nær tirsdag, hvor det er fra klokken 13-14, kan du tale med en læge i telefonen.

E-konsultation: Via hjemmesiden (se mere under "Log på selvbetjening") kan du sende en kort besked eller stille et spørgsmål til læger, sygeplejersker og jordemoder i klinikken. Du kan forvente svar i løbet af en til tre hverdage. Fra fredag formiddag og i weekenden er det ikke muligt at skrive en besked til os.

Konsultation hvis du er i sikringsgruppe 2
Konsultationen er som en fysisk konsultation, men koster 750,- med et tillæg for evt. prøver.