Frihåndsattest ved sygemelding

Hvis du bliver syg, og din arbejdsgiver kræver, at du får en sygemelding, skal du kontakte os. Det er din arbejdsgiver, der skal betale for frihåndsattesten (sygemeldingen), men du skal selv betale i klinikken. Du får attest og kvittering på betaling med, og beløbet refunderes hos din arbejdsgiver.

Attesten skal indeholde en tidsangivelse af, hvor længe du er syg. I attesten skal der ikke stå, hvorfor du er syg.

Hvis du er syg gennem længere tid, sygemeldt på grund af stress eller du har brug for en plan for tilbagevending på arbejdspladsen, kan det være en god idé at lave en mulighedserklæring sammen med din arbejdsgiver.

En frihåndsattest koster 750,- inkl. moms.