Sundhedskort – fysisk eller digitalt

Registrering
Når du ankommer til klinikken skal sundhedskortet registreres enten ved at køre det fysiske sundhedskort gennem kortlæseren ved indgangen eller ved at scanne dit digitale sundhedskort.

Det har 2 funktioner:

1. Det bliver registreret i vores system, at du er ankommet. Så kan vi se, du er klar til at blive kaldt ind.

2. Når kortet registreres, kan sygesikringen se, at du har været her. Det bruges til kontrol af klinikken. Hvis kortet ikke registreres, vil vi ikke blive honoreret for vores arbejde.