Vaccination mod covid-19, influenza og pneumokokker 2022/23

Snart lyder startskuddet til årets vaccination mod covid-19, influenza og pneumokokker. Fra 1. oktober 2022 tilbyder vi her i klinikken vaccination mod covid-19 (4. stik eller booster-stikket), influenza og pneumokokker til udvalgte grupper. Vi tilbyder også influenzavaccination til børn fra 2-6 år.

Covid-19 (4. stik eller booster-stikket)
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer, der er fyldt 50 år og særligt sårbare, bliver booster-vaccineret for at undgå at blive alvorligt syge af covid-19 i løbet af efteråret og vinteren.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om vaccination mod covid-19

Influenza
Igen i år tilbyder klinikken influenzavaccination til personer, der er fyldt 65 år, er gravide i 2. eller 3. trimester, lever med kronisk sygdom eller på anden vis er i særlig risiko. Desuden kan børn i alderen 2-6 år bliver vaccineret mod influenza - som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om influenzavaccination

Pneumokokker  
Vaccination mod pneumokokker tilbydes til alle personer, der er fyldt 65 år senest den 15. januar 2023. Vaccinationen tilbydes også børn og voksne med visse kroniske sygdomme og andre personer, som, efter lægens vurdering er i forhøjet risiko for alvorlig sygdom med pneumokokker.

Læs mere om pneumokokvaccination på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Er du i målgruppen for både covid-19 vaccination, influenzavaccination og/eller pneumokokvaccination, kan du blive vaccineret samtidig med flere vacciner, så du er bedst muligt beskyttet hen over efterår og vinter.

Det er gratis at blive vaccineret, hvis du tilhører de udvalgte målgrupper.

Du kan bestille tid til vaccination på vores hjemmeside via ”Log på selvbetjening”. Du kan også ringe til os og bestille en tid eller blot møde op uden tidsbestilling, hvis du er indstillet på, at der kan være ventetid. Vi bestræber os på at minimere ventetiden mest muligt.

Vel mødt til vaccination!